torsdag den 27. juni 2013

sight seeing og ture i det fri


Templerne i Singapore



 Da vi troede vi skulle i regnskoven



Mustafa center 


 En masse sight seeing









Fødselsdag og lækker sushi



Udsigten ved regnskoven



  Sight Seeing

 Da smoggen var værst



Vi har nu været her i Singapore over en uge og synes derfor lige at trænge til en update, inden skolen for alvor starter på mandag (inklusiv holdundervisningerne). Søndag fik vi fejret Mia’s fødselsdag med hele 58 stk. Sushi (den fik ikke for lidt) og en masse tøse-hygge.

Mandag d. 24/7 havde vi første skoledag på James Cook University i Singapore. Her mødte vi ind en time før, idet vi skulle have styr på diverse betalinger med mere. Herefter gik dagen så med forelæsninger i henholdsvis; Service Quality Management og Business Negotiation. umiddelbart synes vi begge fag virker til at være spændende og vi ser frem til at holdundervisningerne starter i næste uge. Vores hold bestod af studerende fra bl.a. Kina, Indonesien, filippinerne, Indien, Malaysia, Taiwan og Singapore. Vi er derfor spændte på at skulle samarbejde med disse forskellige nationaliteter også fordi vi har et indtryk af asiaterne er meget stille og indadvendte (men måske vi bliver klogere).
Skolen sluttede først ved en 17 tiden, hvorefter vi tog hjem til Grandeur 8. 

Tirsdag havde vi fri fra skole og der var derfor lagt op til den store opdagelses-dag. Vi startede ud med at gå op til Singapores største tempel. Her var flere templer og det var super flot lavet. Pludselig stod vi ved siden af en begravelses ceremoni. Diskret fulgte vi med og så hvordan dette foregik, knap så smukt og personligt som vi kender det hjemme fra. Vi travede derefter videre med vand og snoller på ryggen. Vi var af Zheng (ham som vi bor ved) blevet opfordret til at se regnskoven som er her i Singapore. Det ville her være muligt for os at se både aber, slanger og vildsvin i den frie natur. Da vi ankom til regnskovs-rutens "startpunkt" blæste det pludseligt voldsomt op og vi kunne derfor ikke gå derind. Dog var udsigten udefra ubeskrivelig smuk (som det fremgår af billederne), så vi endte med at side der og spise det indkøbte slik som var beregnet til turen - det var noget vi ku li! Efter en hård dag og 6 ømme fødder tog vi tilbage til vores lejlighed/værelse, hvor den stod på ren afslapning.


 
Igår onsdag gik hurtigt med timer i skolen, hvor vi havde de første forelæsningerne i; International Marketing og Strategic thinking and leadership. Begge disse fag virkede også til at være spændende og vores forelæsere var umiddelbart gode. Efter skole stod den på fælles træning i træningscenteret - hvor der blev gået til den! Ellers har vi derudover stort set hver aften spist nudler med forskellig smag (knap så interesant). Vi fandt igår også ud af at shopping centeret på vej i skole (ved bussen), er noget større end først beregnet - HURRA for det!

Idag torsdag har vi været med city sight seeing bussen rundt i Singapore, hvor vi fik et godt overblik over alt, hvad der er at opleve her. Dog har vejret været helt i top, hvorfor det blev en MEGET varm fornøjelse - men spændende var det. Vi fandt idag ud af, hvor utrolig MANGE shopping centre der er her i Singapore. Vores Dankort hoppede ivrigt for at komme ud af pungene, men vi blev enige om at dette måtte vente. På turene så vi flere ambassader, china town, den indiske og arabiske del af Singapore og Orchard road (kæmpe shopping gade). 



Imorgen fredag skal vi ud at se Sentosa, som er en forlystelses Ø her tæt ved Singapore. Ude på denne Ø er bl.a. Universal Studio (forlystelses park). Vi håber på at få en god dag med GODT vejr!
Ellers har vi det alle 3 super godt og ser frem til mange flere oplevelser. 
Vi undre os dog over, hvor meget Asiaterne bruger deres mobil telefoner, tablets, osv. Enten spiller de sjove spil eller ser de film både når de går og står i metroen.
Vi håber i alle har det godt derhjemme - hej så længe!

idag torsdag har vi også fået af vide, hvor vi skal flytte hen søndag. Vi skal sammen med to drenge hjemme fra Århus bo i en lejlighed ikke så langt herfra. Vi er spændte på at flytte idet vi ikke har set stedet endnu.


søndag den 23. juni 2013

Så er det vist på tide at vi får opsummeret de sidste par dage.
I fredags d. 21 havde vi endelig heldet med os. Vi fandt en lejlighed :) Jubii ikke mere hostel for nu til os.
Vi bor nu hos en kinesisk/singaporeansk familie. De har en penthouse lejlighed i 'Grandeur 8' hvor vi bor på øverste etage i ét værelse, og i værelset overfor os bor der en lille kinesisk pige. I underetagen bor den kinesiske familie. James som er manden i huset, og ham vi lejer det igennem, bor sammen med sin kone og to små piger på 7 og 14 år.
Det er rigtig spændende at prøve at leve sammen med de indfødte. De har en masse som de kan fortælle. I dag har vi prøvet at smage en kinesisk form for hjemmelavet 'slik'. Det var en kugle gluten ris som var mast samme med sukker og sesamfrø indeni og så ned i kogende vand. Meget anderledens men også meget sjovt at prøve.



Her hvor vi bor nu kan vi desværre kun bo indtil den 30. juni hvorefter der flytter tre tyske drenge ind, som allerede har lejet sig ind på værelset. James vil dog hjælpe os med noget andet i sammen kompleks da han yderligere har to lejligheder til udlejling til bl.a. studerende, så vi stoler trygt på han klarer sagerne for os.

Dagene flyver afsted da vi stadig sover længe pga. jetlag. Men i morgen starter vi i skole, så mon ikke vi snart kommer ind i en rytme? :)

Smoggen er blevet meget bedre, og vi kan nu endelig se solen og himmelen. Derfor har vi også både i dag og i går været nede ved poolen, hvor vi bader og tager sol. Skønt!!!!




Her hvor vi bor er der også mange andre udvekslingsstudenter. vi er 14 danskere i alt, og derudover er der to tyskere og nogle indere, som Gry har været i byen med et par gange. Der er en stor "party" gade som hedder "Clark Quay" hvor alle de populære steder ligger. Det er forholdsvist dyrt at gå ud, og alkohol er generelt meget dyrt alle steder hernede.

Der er meget rent hernede, hvilket hænger godt sammen med at der er lovenes land, hvor mad, drikke, rygning og tyggegummi ikke er lovligt i MRT, Bus, shoppingcentre osv, ikke engang en flaske vand. Hvis man smider skrald/tyggegummi/cigaratskod på gaden, koster det $1000 SGD hvis der bliver opdaget.

I går aftes var vi inde i det man forbinder med Singapore, nemlig Marian Bay Sand. Her tog vi MRT'en (metro) ind og brugte hele aftene på at suge indtryk til os og få lidt at spise. Vi fandt også Starbucks hvor vi fik iskaffe, det var Henriettes debut. Denne skal nok blive brugt flittigt :)
Inde i centrum i går sket der en masse. Der var fyrværkeri, lysshow, springvandsshow og koncerter, meget smukt og overvældende.




I går aftes da vi kom hjem besluttede vi os for at se om der var nogle store koncerter mens vi er her. Og endte med at bestille 3*Formel 1 Grand Prix, Singapore hvor Rihanna + The Killers kommer og spiller :D

I dag er det Mias fødselsdag og vi skal her til aften inde og fejre hende i byen med sushi. Mums...
Der er flag på værelses og hun har fået en fødselsdagssang af os :)


Ellers går det rigtig godt. Vi er faldet godt til, og fundet ud af faciliteterne hvor vi bor (pool, fitness, indkøbscentre, MRT og shoppingcenter). Så nu skal vi ud og udforske resten af landet, hvilket vi glæder os meget til.

Sol hilsner
Gry, Mia og Henriette


torsdag den 20. juni 2013

Varm hilsen fra Singapore

Hej med alle jer der hjemme.

Vi er kommet godt til Singapore og bor lige nu på et hostel kaldt Littel Red dot.
Dagen i dag er gået med at få os registeret på universitetet og fået en masse praktiske informationer. Det er ikke den samme intro som vi kender hjemme fra Danmark, noget mere kedeligt ;) Vi skulle egentlig også have været afsted i morgen på en ø, men dette er aflyst da der i Singapore er smog fra en skovbrand i Indonesien. Det har aldrig være så slemt i Singapore som det er nu. Indekset har i dag været oppe på 371 hvilket er livsfarligt, da alt over 200 regnes for usundt. Derfor er der også blevet revet mundbind væk fra butikkerne og det er ikke til at opdrive nogen steder. Man skal helst holde sig indedøre og undgå fysisk aktivitet, for ikke at indånde for meget luft. Tror dog ikke dette er gået helt op for os, da vi både har været ude og se på lejligheder og gået en del.
Ellers er det meget varmt og lummert hernede, men det er vist ikke så slemt som det kan være når smoggen ikke er her. Puha det glæder vi os ikke til.
Lige nu sidder vi på terressen og spiser aftensmad, mens vi søger efter lejligheder, hvilket er pænt svært med et budget på 4000SGD (ca. 17.700 for 5 mennesker).

Jeg tror weekenden skal gå med at lede efter lejlighed og ellers bare håbe på at smoggen så småt forsvinder så vi kan se det 'rigtige' Singapore.

Billeder vil kommer senere

Klemmer
Gry, Mia og Henriette


lørdag den 15. juni 2013

3 afsted

Hej alle,

En lille opdatering inden vi skal afsted på tirsdag :)

Christina har været nødt til at melde fra pga. en sprunget blindtarm. Hun er rigtig træt af ikke at kunne få denne oplevelse sammen med os, men helbredet frem for alt!
Vi er derfor nu kun 3 piger som flyver fra CPH lufthavn på tirsdag kl 16.55. Vi er alle spændte og har sommerfugle i maven.

Vi lander i Singapore på onsdag kl. 16.40 lokaltid (6 timer foran dansk tid)

Hilsen
Henriette, Gry & Mia