søndag den 27. oktober 2013

Grys 10 dage på Borneo

Da jeg (Gry) nemt og smertefrit ankom til Kuala Lumpur lufthavn kl. 22 d. 16 oktober kunne jeg ikke se de to piger Karen og Mai-Britt som jeg skulle rejse med fra nu. Efter lidt søgen fandt jeg ud af at vi var havnet i hver vores lufthavn i KL, så mig på bussen mod deres lufthavn og endelig var vi genforenet.

Genforening i KL lufthavn 

Nat i KL lufthavn 

Efter en hård nat i KL lufthavn og en kort flyvetur var vi hurtigt på båden mod Mabul ø’en. Det vidste sig at være et smukt paradis vi sent vil glemme.



Vi blev hurtigt vist til vores værelse, og Karens dykkerlektion startede med det samme, da hun skulle tage open water certifikat.
En af aftenerne på øen mellem vores dyk var der muslimsk øbryllup. Vi kom med til globryllup og det var noget af en udstilling af dansende ”jomfruer” stor strutskørt og malaysisk ”skønsang”. Stor oplevelse man normalt ikke oplever, de lokale havde virkelig gjort meget ud af det!
Det blev nogle helt geniale dage, men 9 smukke dyk især de 3 på Sipadan hvor vi så ca. 14 hajer, kæmpe skildpadder på over 1 meter og stimer af jackfish, piratfish og kæmpe store farvestrålende koraler. Det var noget af det smukkeste vi længe havde set.



Efter en lang dag på Sipadan med 3 smukke dyk tog vi en morfar i solen med fødderne i vandet, inden vi fejrede om aftenen med vores nye dykkerinstruktør venner og de lokale. Det blev en meget vild aften hvor flere røg i vandet pga. den ulovligt importeret Rom på øen J
Vi skulle rigtig hjem d. 21/10 efter 4 dage, men valgte at forlænge opholdet med et par dage ekstra, så det blev også til at natdyk og lidt mere importeret Rom.
Vi (Karen, Mai-Britt og Gry) tjekkede ud fra Mabul i går d. 23/10 efter 6 fantastiske dage på øen, med mange nye bekendtskaber, og gode dykkerkontakter. Vi ser tilbage på nogle smukke og sjove dykkerdage.
I går aftes d. 23/10 ankom vi til Sepilok tæt på Sandakan ved Sabah. Her har vi bestilt 3 dages jungle tur hvor vi har 2 overnatninger i junglen. Det bliver til 4 riversafari, 2 natsafari og noget trekking. Det glæder vi os meget til. Vi har allerede set de 2 første orangutanger her på Bornio i morges på orangutang rebilitetscenteret lige rundt om hjørnet.
Håber i alle har det godt. Vores største problemer pt er det mange myg og den bagende hede i 40 graders varme.

2. stop - Vietnam (Ho Chi Minh City)



D. 12/10 tog vi bussen til Ho Chi Minh i Vietnam. Ingen blev tilbageholdt ved grænsen så turen gik forholdsvis smertefrit ;) Vi havde bestilt et lidt finere hotel i Vietnam, og da vi ankom til byen havde de opgraderet os til suite hvilket var super lækkert.




Dog blev vi snydt af en pirattaxi inden vi fandt hotellet, som ville have næsten 200 danske kroner for at køre os rundt i 10 min. og da vi endelig fandt hotellet var det præcis der vi var blevet sat af med bussen og taxaen havde derfor kun kørt os rundt i ring :( Efter check-in tog vi ud for at se byen og spillede et slag pool over en øl. Eftersom vi kun havde 3 hele dage i Ho Chi Minh City, valgte vi at bestille guided ture så vi kunne nå at se det hele. Tre dagsturer med bus og guide kostede 150 DKK pr. person, så det synes vi var godt lagt ud.




D. 13/10 tog vi en dagstur til Mekong Delta river. Her besøgte vi en kokosfarm hvor de lavede kokosslik og kørte kort en tur i hestevogn. Derfra tog vi båden videre til en anden ø hvor der var krokodille opdrættelse - dyreplageri i vores opfattelse. Efter frokost tog vi båden til endnu en ø, hvor vi tog long-tale boats igennem byen via Mekong Delta river og blev sat af et sted hvor de sang og spillede lokal musik for os. Herfra kørte vi med bus tilbage til Ho Chi Minh City efter en afslappet dagstur på vandet. Om aftenen ville vi prøve de kendte vietnamesiske forårsruller, dog uden held da de elsker korriander og røgede tørrede fisk som ikke lige passede vores smag.


















Dagen efter, d. 14/10 tog vi på endnu en dagstur rundt i Ho Chi Minh City centrum. Her så vi blandt andet krigsmuseet fra vietnamkrigen, derefter et relabilitetscenter for de vietnamesere der var udsat for Agent Orange og var fysisk handikappede i forskellige grader. De  lavede forskellige malerier af æggeskaller og det var spændende at se hvordan regeringen prøvede at aktivere dem bedst muligt. Derefter tog vi på centralmarket som var en meget snævert og knap så godt marked som vi tidligere har set. Mia fik dog købt sig en pung.
Efter en god frokost gik turen videre til Notre Dahm som den franske besættelse byggede tilbage i 1900'erne. De havde også bygget Postoffice som vi også så, hvilket var en smuk gul bygning der skulle pryde byen da den var under fransk regering.
Efter en lang dagstur fik vi os en god kaffe på en cafe og tog hjem tidligt. Henriette og Gry var senere på aftenen ude at spise den nationale ret i Vietnam som de havde fået anbefalet af en Vietnameser på JCU i Singapore. Det smagte godt og anderledes.













Den sidste dagstur, d. 15/10 gik til de kendte tunneler fra Vietnamkrigen. Her havde vi en alletiders guide der selv havde været Guerilla tilbage under krigen. Det var en rigtig spændende tur hvor vi først prøvede kræfter med de helt små tunneler de levede og kæmpede i under krigen. Samtidig så vi hvordan de byggede fælder i skoven og lærte hvordan man hurtigt kunne undfange de amerikanske krigere som Vietnamesisk Guerilla. Nogle prøvede kræfter med AK-47 gevær, vi så bare på, det var ikke lige noget for os.
Til sidst fik vi tilbudt at prøve kræfter med tunnelerne på egen krop og dermed kravle igennem 20 min. lang tunnel. Tunnelerne var dog genskabte og 10% større end normale - man stadig små nok til at Henriette og Mia følte det noget klaustofobisk, men heldigvis var der nødudgange undervejs de kunne benytte sig af. Gry tog hele turen og var gennemblødt i sved og skidt, hvilket virkelig gav en medfølelse for hvordan guerillakrigerne havde haft det da de boede, levede og spiste nede i tunnelerne.





Efter en begivenhedsrig dag valgte vi af tage på dansk restaurant i Ho Chi Minh City. Her fik vi smørrebrød, pølsemix og frikadeller, hvilket var super hyggeligt og sjovt at tale med den danske ejer der havde startet restauranten for 10 år siden.




Derefter tog vi op på en fancy rooftopbar og fik en drink og nød udsigten udover Ho Chi Minh City. Da drinksene var dyre, valgte vi at fortsætte snakken nede på en lokalbar hvor vi røg vandpibe og fik nogle øl. Her faldt vi i snak med et par australiere som også rejste rundt i Vietnam.







Dagen efter d. 16/10 var det tid for Gry at forlade Vietnam og pigerne. Vi tjekkede alle ud at det lækre hotel og ind på et nyt lækker hotel som Mia og hendes forældre skulle bo på dagen efter. Efter check-in tog vi på et marked i nærheden for at gøre lidt shopping. Det blev til nogle gode indkøb og vi fik brugt vores sidste vietnamesiske millioner på markedet.
Kl. 17 tog Gry en taxa mod lufthavnen og sagde farvel til pigerne. Henriette og Mia brugte aftenen på at hente vasketøj, skype, spise is, drikke lækre smoothies og spise frisk frugt.

Tidlig morgen d. 17/10 tog Henriette til lufthavnen for først at flyve til Singapore og senere på dagen videre til Cebu, Filippinere for at mødes med hendes veninden i et par dage og derefter for at holde ferie med hendes kæreste.   
Mias forældre landede senere samme dag. 

Vi skulle nu være væk fra hinanden i 10 dage og derefter mødes på Borneo og er vores 3. stop. 

Rejse hilsner her fra