lørdag den 12. oktober 2013

Den sidste tid i Singapore

Den sidste tid i Singapore fløj afsted og inden vi fik set os om havde vi forladt det skønne land.
De sidste 3 uger i Singapore gik med en masse eksamenslæsning, hvor vi brugte hele dage og aftener på skolen. Heldigvis synes vi umiddelbart selv at det var arbejdet værd og vi håber eksaminerne er gået godt - vi krydser fingre!
Måden at læse til eksamen på i Singapore er en del anderledes end vi er vandt til hjemme på Aarhus Universitet. I Singapore er det uden hjælpemidler, så alt er udenadslære. Det er 2 timers skriftlig eksamen i hånden. Inde i eksamenlokalet var det ikke tilladt at have noget på bordet udover sin kuglepen. Ens taske skulle være bageres i lokalet og vand måtte stå på gulvet ved ens bord.
Sådan forgik det meste af vores sidste tid i Singapore 


Vi synes dog ikke i skal snydes for det sidste vi fik oplevet i Singapore.

Torsdag d. 19 september fortalte vores udlejer at der var midtvejs-festival/lys-festival i China-town som vi valgte at tage til sammen med drengene. Det var en hyggelig aften, hvor vi smagte moon cake - meget speciel smag, oplevet et tempel med bedende munke og fik gået nogle kilometer.
Lyst fest i China-town

Fredag aften var vi først ude at spise lækkert mad på en af vores favorit restauranter i Singapore. Herefter fik vi set hele det område som vi havde adgang til. Formel 1 bilerne lammede ualmindeligt meget og ørepropper var nødvendigt. Det var en kæmpe oplevelse at se dem køre. Fredag var det dog kun træning, så vi brugte tiden på at finde ud af, hvor de gode pladser var, så vi vidste det til om lørdagen og søndagen. 
Efter dagens formel 1 kørsel spillede et meget populært asiastisk band, hvilket vi så på den store scene. Det var meget sjovt idet vi aldrig havde hørt om dem før. Asiaterne gik amok :) Det var en super sjov oplevelse og vi blev enige om at dette måtte være det asiens bud på Nik og Jay.


Lørdag eftermiddag tog vi igen ind på pladsen, efter vi havde læst lidt til eksamen, hvor vi startede med at spise noget mad. Vi så herimens nogle af løbene der var, på storskærm, som var sat op rundt på hele pladsen. Herefter nød vi noget godt live-musik og andet underholdning der var rundt på pladsen. Igen så vi selvfølgelig også Formel 1 og Grandprix løbene. Aftenen sluttede vi af i fan zonen, hvor vi stod forrest til The Killers koncert. Det var super sjovt - især da vi fandt ud af, hvor nydelig en mand forsangeren er ;-) hehe. Det var en super god koncert og vi nød den gode musik!

Et fedt show til Formel 1

The Killers koncert 

Vi er meget tæt på scenen 

Søndag eftermiddag tog vi igen ind på pladsen efter at have læste til eksamen om formiddagen. Her så vi finale løbene. Vi mødtes her med nogle af de andre danskere fra skolen og hyggede os med at gå rundt og se det hele. Herefter gik vi alle 3 igen ind i fan zonen, så vi var klar til at Rihanna skule spillede samtidig kunne det også være lidt svært at have overblik over løbet fra sidelinjen, idet vi jo ikke var ved start og slut feltet, så derfor valgte vi at se Formel 1 løbet på storskærm i fan zonen, så vi var sikret en plads.
Rihanna koncert - endnu tættere på

Rihanna koncert 

Onsdag d. 25 tog vi i til Sømandskirken for at få stegt flæsk med persillesovs til frokost. Det har ikke smagt SÅ godt længe.

Og tror ikke vi var de eneste der syntes det var godt - der blev konsumeret en del. 

Lørdag d. 28 tog vi med en del dansker ned i China-town for at overraske end af de andre danske piger på hendes fødselsdag. Det var en super aften hvor vi fik smagt den berømte chili-crab Singapore kan byde på. Go' aften, dejligt med lidt afveksling fra eksamenslæsningen.
Fødselsdagsbarnet tager billedet :) 

Det var nogle af de højdepunkter vi havde for den sidste tid i Singapore.

Rejse-hilsner her fra

Ingen kommentarer:

Send en kommentar