søndag den 23. juni 2013

Så er det vist på tide at vi får opsummeret de sidste par dage.
I fredags d. 21 havde vi endelig heldet med os. Vi fandt en lejlighed :) Jubii ikke mere hostel for nu til os.
Vi bor nu hos en kinesisk/singaporeansk familie. De har en penthouse lejlighed i 'Grandeur 8' hvor vi bor på øverste etage i ét værelse, og i værelset overfor os bor der en lille kinesisk pige. I underetagen bor den kinesiske familie. James som er manden i huset, og ham vi lejer det igennem, bor sammen med sin kone og to små piger på 7 og 14 år.
Det er rigtig spændende at prøve at leve sammen med de indfødte. De har en masse som de kan fortælle. I dag har vi prøvet at smage en kinesisk form for hjemmelavet 'slik'. Det var en kugle gluten ris som var mast samme med sukker og sesamfrø indeni og så ned i kogende vand. Meget anderledens men også meget sjovt at prøve.



Her hvor vi bor nu kan vi desværre kun bo indtil den 30. juni hvorefter der flytter tre tyske drenge ind, som allerede har lejet sig ind på værelset. James vil dog hjælpe os med noget andet i sammen kompleks da han yderligere har to lejligheder til udlejling til bl.a. studerende, så vi stoler trygt på han klarer sagerne for os.

Dagene flyver afsted da vi stadig sover længe pga. jetlag. Men i morgen starter vi i skole, så mon ikke vi snart kommer ind i en rytme? :)

Smoggen er blevet meget bedre, og vi kan nu endelig se solen og himmelen. Derfor har vi også både i dag og i går været nede ved poolen, hvor vi bader og tager sol. Skønt!!!!




Her hvor vi bor er der også mange andre udvekslingsstudenter. vi er 14 danskere i alt, og derudover er der to tyskere og nogle indere, som Gry har været i byen med et par gange. Der er en stor "party" gade som hedder "Clark Quay" hvor alle de populære steder ligger. Det er forholdsvist dyrt at gå ud, og alkohol er generelt meget dyrt alle steder hernede.

Der er meget rent hernede, hvilket hænger godt sammen med at der er lovenes land, hvor mad, drikke, rygning og tyggegummi ikke er lovligt i MRT, Bus, shoppingcentre osv, ikke engang en flaske vand. Hvis man smider skrald/tyggegummi/cigaratskod på gaden, koster det $1000 SGD hvis der bliver opdaget.

I går aftes var vi inde i det man forbinder med Singapore, nemlig Marian Bay Sand. Her tog vi MRT'en (metro) ind og brugte hele aftene på at suge indtryk til os og få lidt at spise. Vi fandt også Starbucks hvor vi fik iskaffe, det var Henriettes debut. Denne skal nok blive brugt flittigt :)
Inde i centrum i går sket der en masse. Der var fyrværkeri, lysshow, springvandsshow og koncerter, meget smukt og overvældende.




I går aftes da vi kom hjem besluttede vi os for at se om der var nogle store koncerter mens vi er her. Og endte med at bestille 3*Formel 1 Grand Prix, Singapore hvor Rihanna + The Killers kommer og spiller :D

I dag er det Mias fødselsdag og vi skal her til aften inde og fejre hende i byen med sushi. Mums...
Der er flag på værelses og hun har fået en fødselsdagssang af os :)


Ellers går det rigtig godt. Vi er faldet godt til, og fundet ud af faciliteterne hvor vi bor (pool, fitness, indkøbscentre, MRT og shoppingcenter). Så nu skal vi ud og udforske resten af landet, hvilket vi glæder os meget til.

Sol hilsner
Gry, Mia og Henriette


Ingen kommentarer:

Send en kommentar