mandag den 18. november 2013

4. stop - Gili island tur, Indonesien (Mia og Henriette)


Hallo Hallo

Tirsdag d. 5 november gik turen videre fra Kota Kinabalu, Malaysia. Vi fløj alle 5 tøser sammen til Bali. Flyveturen tog knap 3 timer direkte, så det var en hurtig og smertefri tur. Vi ankom her til Bali sent om aftenen,  hvor vi indlogerede os på et  hostel til 10 kr. Pr. Overnatning, pr. Person  - lige til at overkomme ;-). Herefter tog vi alle 5 tog ud at spiste noget lækkert pizza og brugte tiden på at finde ud af, hvordan vi onsdag morgen skulle komme videre til Gili Trawangan øen. Her talte vi med en ung fyr på hostellet som er fra Tyrkiet. Han skulle onsdag morgen hentes ved hostellet og ud på øen. Vi besluttede os for at joine og tage med ham.

Taget fra flyveren


Onsdag d. 6 stod vi tidligt op for at se om vi kunne komme med ham videre. Det var intet problem og vi kørte derfor med til Havnen, hvorfra vi sejlede over til Gili island. Turen gik hurtig uden for mange bølger og vi kunne derfor nyde det meste af turen på dækket med lækker sol. Da vi ankom til Gili delte vi os, idet Gry, Mai-Britt og Karen skulle bo på hostel og Henriette og jeg, havde bestilt et værelse på et fint hotel ved vandet. Gili var en utrolig hyggelig lille ø, med masser af liv. Her var det kun muligt at komme rundt med hestevogn, hvilket vi ikke brugte så meget, da vi boede med gåafstand til restauranterne og markedet.
Efter vi havde indlogeret os på det lækre hotel tog vi en dejlig afslappende dag på den lækre bounty strand. Vi nød her bare at læse og høre musik. Mia fik også massage på stranden, hvilket var super godt. Om aftenen mødtes vi med Gry, Karen og Mai-Britt igen, hvor vi tog på en indisk restaurant. Her fik vi lækkert indisk mad, røget noget vandpibe, fik et par drinks og sludret en masse. Hyggelig aften som sluttede på en Bar, hvor det også blev til et drink. Herefter tog Mia og Henriette hjem, dog blev de andre og festede hele natten.






Måden må kom rundt på øen + cykler 












Torsdag d.7 stod på solbadning hele dagen. Vi nød bare livet på stranden, den dejlige sol og den smukke udsigt. Om aftenen tog vi på markedet, hvor vi spiste mad fra små boder. Maden smagte dejligt og så var det nogle rimelige priser. Her fik vi til dessert en super lækker Kage, med banan og nutella. Dette var en favorit og vi fik vidst spist et par stykker, eller 3.. :D Herefter tog vi på en bar og fik sludret over en kold drik.


Aftensmaden 

Desserten bestod af pandekage med Nutella og banan 


Fredag d. 8 lejede vi to cykler, så vi kunne cykle øen rundt 25. Kr. For 24 timer. Vi kom her ind midt på øen, hvor vi så hvordan de lokale boede i små hytter. Det var ikke sådan at cykle øen rundt på grund af vejene ikke var så gode, så vi måtte trække cyklerne meget af tiden. Vi lagde os her det meste af dagen på en strand på den modsatte side af, hvor hotellerne er. Vi fik derfor en masse tid helt alene på stranden, hvilket var super hyggeligt. Her fik vi en masse farve i det gode vejr, hvorefter vi på turen tilbage til hotellet spiste aftensmad på en restaurant ud til vandet, hvor vi kunne nyde solnedgangen. Da vi kom tilbage til hotellet var vi trætte og nød at læse og se film og læse i sengen.







Lørdag d. 9 stod på en masse hygge på stranden. Tiden gik meget stærkt idet vi blot nød at sove længe og få noget farve. Vi hyggede os med is og mad fra hotellets restaurant. Vi lejede her også snorkel udstyr så vi kunne snorkle i det flotte blå hav. Ingen af os så desværre nogle skildpadder selvom vi havde fået fortalt at der skulle være nogle meget store tæt på land. Aftensmaden blev spist på en fiskerestaurent - lækkert. 



Søndag d. 10 nød vi også på stranden. Da dette var den sidste dag på den lækre solbeskinnede ø, skulle den sidste farve suges. Søndag aften mødtes vi igen med de 3 andre damer, hvor vi hyggede til et knap så godt måltid mad på en af de mange restauranter der var at finde. Herefter så vi kort det hostel, hvor de boede og fik ellers en is til at gå hjem på :) 

Mandag d. 11 tog vi færgen om formiddagen tilbage til Bali. 

Følg med i de løbende opdateringer. 
Knus her fra. 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar